Skip to content

PODCAST

INDEFRA — LIVET PÅ KANTEN
Din nye sociale podcast

Vi er glade for at kunne præsentere vores sociale podcast: “Indefra – Livet på kanten”.
Podcasten produceres af Skyfrit Media ved Matti Ervill Jørgensen i et tæt samarbejde med S/I Street Care.

Formålet med podcasten er at give hjemløse, socialt udsatte og andre gode venner en mulighed for at dele deres historie og fortælle det der ligger dem allernærmest. Vi ønsker at tage lytteren “med ud på gaden” og give et unikt indblik i hvad det vil sige at være hjemløs eller på anden vis socialt udsat samt leve på eller bruge gaden.
Hvis du har lyttet til podcasten, vil vi sætte pris på feedback. Du er også velkommen til at dele den, så vi når ud til flere.
Lyt med her, på Spotify eller Apple Podcast



5. Lotte Susanne: “Lottes kamp mod ensomheden”
Hvordan er det pludselig at stå uden et hjem og ikke vide, hvor man skal tage hen?

I dette afsnit af INDEFRA møder vi Lotte, der fortæller sin personlige historie om at blive hjemløs og om den ensomhed, der følger med, når man ikke længere har et sted at høre til.

Vi taler om, hvordan det er at stå alene, og hvad det gør ved et menneske.


4. John Lois: “Det handlede om det næste fix”
Som 15-årig stak John til søs og fik verden at se. Men det, der begyndte som et eventyr, blev samtidig introduktionen til heroin, kriminalitet og fængsler. I dette afsnit fortæller John om et liv som kriminel i Århus – hvor pausen for det næste fix kun blev erstattet af tider i fængslet. Han fortæller om menneskene, som forandrede hans liv, og om hvordan han kom ud af misbrug og hvor hen er i dag. I dag bruger han sine erfaringer som guide hos Gadens Stemmer og fortæller sin historie i håbet om, at andre – særligt unge – tænker sig om, før de tager det første skridt.


3. Anonym: “Mere end det, man ser udefra”
I dette afsnit møder vi en mand, der ønsker at være anonym. For mange år siden forlod han sit kriminelle miljø og har siden forsøgt at finde nye veje i livet. Han fortæller åbent om fordomme over for mennesker på førtidspension, om hvilken rolle penge spiller i hans liv, og om hverdagen som Hus Forbi-sælger.
En samtale om at blive set udefra – og om alt det, man ikke nødvendigvis ser.


2. John: “Tabet af de nærmeste”
John vil helst huskes som ham, der spreder glæde og godt humør. Men bag smilet ligger en opvækst præget af adskillelse, årene på børnepension og sorgen over at miste både sin mor og en nær ven. I afsnittet fortæller han om at vokse op mellem Grønland og Danmark, om sit forhold til alkohol og om vennerne, der holder ham oppe. Det er en ærlig fortælling om tab, fællesskab og ønsket om at bevare det positive – også på de svære dage.


1. Philip: “Hjemløshed – Livet på bænken”
Philip fortæller om, hvordan han endte med at blive hjemløs og hvordan hans misbrug startede for 20 år siden – og hvilken forskel der har været på at være hjemløs i Danmark for 20 år siden sammenlignet med i dag.

 


Tak for støtte til projektet:
Lemvigh-Müller Fonden
Merkur Fonden

Street Care

Fordi vores venner er noget ganske særligt

Drejervej 13-21 – 2400 København NV.
Tlf. 3114 2100 – af@streetcare.dk

CVR. 41 63 46 42 – Copyright © Street Care 2020
Betalingsbetingelser          Privatlivspolitik